Clicky

Branchekodesite høster gevinster
JEG KUNNE IKKE FINDE EN BRANCHEKODE, DER PASSER, OVERHOVEDET.
Coach og dyreadfærdsterapeut
Branchekodesite høster gevinster

Når tømrere, coaches eller designere registrerer deres virksomheder, bliver de ofte så meget i tvivl om deres branchekode, at de kontakter en række myndigheder for at få hjælp. Branchekoden er en hyppig kilde til statistiske fejl, pres på de offentlige telefonsluser, og fejlplacerede kontrolbesøg hos virksomhederne. Erhvervsstyrelsens udviklingsenhed Team Effektiv Regulering (TER) tog derfor initiativ til et tværministerielt projekt om branchekoder.

Jeg skrev coaching, så kom der computerkurser, højskoler, indvandreundervisning. Så søgte jeg på noget med hunde. Så endte jeg med noget med dyrkning af flerårige planter og slagtesvin. Jeg kunne ikke finde en branchekode, der passer, overhovedet.

 Coach og dyreadfærdsterapeut om branchekodesitet

 

Et væsentligt redskab i bestræbelserne på, at de danske virksomheder skal opleve mødet med det offentlige så nemt og effektivt som muligt, er at gøre det muligt for virksomhederne at betjene sig selv digitalt. Men som digitaliseringsprocesen skrider frem, kan man også konstatere, at nye udfordringer opstår. Nok kan man spare både tid og lønkroner ved at digitalisere indberetninger og registreringer, men når den venlige sagsbehandler forsvinder, mister virksomhederne også deres mulighed for at få konkret og personlig vejledning. Det koster både virksomheder og myndigheder, når selvbetjeningsløsningen i dag ikke indbyder virksomhederne til at betjene sig selv. Det betyder i sidste ende, at virksomhederne må benytte flere kanaler samtidig, for at få løst deres problem, at de laver fejl eller simpelthen er ude af stand til at efterleve reglerne, også selv om de gerne vil. I studiet talte vi eksempelvis med pilatesinstruktøren, der opgav at betjene sig selv digitalt, og kørte en tur i det lokale Skattecenter for at få hjælp til sin branchekode. Her fik hun besked på at sende en blank registreringsblanket ind til Erhvervsstyrelsen. Kun for at få blanketten retur efter nogle dage med besked på at udfylde det tomme branchekodefelt. Hun endte med at ringe til først telefonslusen i Erhvervsstyrelsen og endelig til Danmarks Statistik. En omkostningsfuld affære både for virksomhedsejeren og det offentlige.

I projektet hjalp MindLab med at udvikle en ny selvbetjeningsløsning og et myndighedssite til de sagsbenhandlere, der arbejder med branchekoderne. Dermed vil det nye branchekodesite, både gøre det nemmere for virksomhederne at finde deres branchekode og samtidig effektivisere myndighedernes arbejdsgange på området.

MINDLAB TALTE MED

– Kvalitative interview og observationer af 8 nystartede enkeltmandsvirksomheder.
– Interview med 5 Erhvervscentre.
– Observationer og interview med 4 medarbejdere i Erhvervsstyrelsen og 3 medarbejdere i Danmarks Statistik.

DE VIGTIGSTE RESULTATER

MindLabs konkrete bidrag i projektet var i samarbejde med projektgruppen at udvikle en ny løsning – et nyt branchekode.dk – der kunne afhjælpe brugernes problemer.

Løsningen blev udviklet i et tæt samarbejde med sagsbehandlere og medarbejdere fra TER.

Løsningen har to spor: et selvbetjeningssite, som har virksomhedernes behov og hverdagssprog som udgangspunkt; og som noget helt nyt, et site til de sagsbehandlere, som arbejder med branchekoderne på tværs af styrelser. En business case, som blev udviklet for projektet, viser at det nye site vil give en besparelse på cirka 24 mio. kr. for virksomheder og myndigheder set over en periode fra 2011-2015. Det svarer til, at investeringen i det nye site tjenes hjem 21 gange, samtidig med at brugeroplevelsen forbedres.

Samtidig hjalp MindLab Erhvervsstyrelsen med at holde fast i projektets overordnede fokus på et fælles udbytte både for myndigheder og virksomheder. For at sikre et vellykket tværoffentlige samarbejde gjorde MindLab meget ud af at tydeliggøre de fælles fortjenester, som et succesfuldt projekt kunne føre til. Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik samarbejder i øjeblikket om en implementering af den nye løsning.

SÅDAN GJORDE MINDLAB

Projektet bygger på kvalitative metoder og designgreb undervejs i udviklingsfasen.
Virksomhederne blev besøgt både i den indledende researchfase, og da skitserne til løsningen skulle testes og justeres. Vi sad ved siden af virksomhederne, da de prøvede kræfter med at finde den rette branchekode, og vi var i tæt kontakt med de selv samme virksomheder, efterhånden som en ny løsning tog form. Først som rå skitser, hvor løsningen blot var tegnet som et storyboard og senere som en elektronisk klikbare prototyper, hvor virksomhederne havde mulighed for at prøve sig frem.

Et velfungerende branchekodesite er afhængigt af, at myndighederne samarbejder om udviklingen af løsningen, da myndighederne på forskellig vis er involveret i registreringen af branchekoder og har et ønske om pålidelig grunddata. Tilblivelsen af den nye løsning bygger derfor på et samarbejde mellem de myndigheder, som har relation til branchekoderne. Her blev der arbejdet med forskellige visuelle formater, som gjorde det nemmere at eksperimentere og samarbejde efterhånden, som løsningen tog form. Her blev eksempelvis benyttet storyboards, film, lydklip og rå mock-ups.

Det er noget helt nyt for os, at vi er kommet så langt med en løsning. Og fordi løsningen er tænkt som en helhed fra begyndelsen med involveringen af alle dem, der er relevante for den, kan den lykkes.

Sune Knudsen, Kontorchef i Erhvervsstyrelsen

CASE_Nyt branchekodesite3

Læs om:

Tværgående opsamling af to projekter, der tager udgangspunkt i ønsket om at skabe mere effektiv offentlig service gennem digitale løsninger.

Klar, brugernær overskuelig

CASE_Nyt branchekodesite

Hør om:

Hvordan en pilatesinstruktør og kunstmaler prøver kræfter med at finde den rette branchekode til sin virksomhed:

 

CASE_Nyt branchekodesite2

Læs mere:

Branchekodeprojektet er blandt de seks bedste internationale innovationsprojekter.

Helsinki Design Lab

mandag morgen

Læs artikler i Mandag Morgen:

Innovation, effektiv ledelse og produktivitet i den offentlige sektor

Politkerne på knæ for brugerne

Metoder anvendt

DELTAGEROBSERVATION

Deltagerobservation er med til at skabe en forståelse for den kontekst, man arbejder med i sit projekt. Med deltagerobservation får man selv mulighed for at se, hvad der rent faktisk sker og hvilke handlinger, der finder sted i praksis. Metoden fungerer derfor rigtig godt som supplement til interviews, da der ofte er forskel på, hvad folk siger, de gør, og det, de rent faktisk gør.

STORYBOARDS

Storyboards er et evalueringsredskab, hvor man på et tidligt tidspunkt kan teste ideer og koncepter ved at visualisere dem, inden de bliver udført og implementeret. Derved får man en fornemmelse for, om løsningen vil fungere i praksis, eller om det kræver nogle rettelser, før den vil skabe værdi for brugeren.

SERVICEREJSER

Servicerejser er et visuelt redskab, der giver et overblik over, den rejse brugeren er igennem, samt hvilke aktører brugeren er i kontakt med, når vedkommende bruger en service. Servicerejsen tager udgangspunkt i, hvordan brugeren oplever servicen, og metoden kan derved give serviceudbyderen et indblik i, hvor servicen fungerer, og hvor den kan forbedres.