LabRats

Vi vil revolutionere arbejdskulturen i den offentlige sektor, så den bliver mere modig, mere eksperimenterende og tør tage direkte livtag med det, der ikke fungerer i statens administration. Der er brug for menige ansatte tæt på processen, som insisterer på, at den offentlige sektor altid kan blive bedre.

 

Vi mener, at idéerne blomstrer bedst og modet udvikler sig stærkest i netværk, som forpligter hinanden på at drive de gode idéer frem på tværs af den offentlige sektor.

 

Derfor har vi samlet de mest modige og talentfulde ansatte fra vores ejerkreds i netværket LabRats. Alle har de tårnhøje ambitioner på det offentliges vegne, og sammen sætter de gang i en bølge af eksperimenter og små forbedringer, så den offentlige sektor kan blive den bedste version af sig selv.

”Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world. Indeed, it is the only thing that ever has.”
– Margaret Mead