Clicky

En innovativ nation

Image-1_2

I Singapore har man for alvor sat innovation på den offentlige dagsorden ved at sætte innovation på skoleskemaet. Men innovation kræver mere end en strukturel ændring, mener MindLabs chef, Thomas Prehn, der har været på besøg i landet for at holde oplæg for ministre, undervisere og elever.

 

Undervisningsministeriet i Singapore vil gerne skabe innovative borgere gennem uddannelse. Som det ser ud nu, uddanner man topkandidater, der er dygtige opgaveløsere, men mangler kreative og selvstændige kvaliteter. Derfor var MindLabs chef, Thomas Prehn, blandt andet på besøg hos det singaporeanske Undervisningsministerium for at tale med landets topledere om, hvordan man understøtter innovation i den offentlige sektor.

 

Alle skoler i Singapore hører under Undervisningsministeriet, hvorfor de har enorm slagkraft med deres beslutninger. Det kræver dog, at de formår at skabe plads og læring til innovativ mod både blandt deres undervisere og hos eleverne.

Thomas Prehn, chef hos MindLab

 

Derfor skal der mere innovation på skoleskemaet, så man uddanner kandidater med de rigtige kvaliteter. I den forbindelse var et besøg hos afgangseleverne på Cedar Girls’ Secondary School også en del af Thomas’ program. Skolen har gjort social innovation til et gennemgående tema i elevernes undervisning. Udover at holde et oplæg fik Thomas lov at se og komme med feedback på elevernes prototyper på deres koncepter om social innovation.

Om Singapore formår at skabe mere innovation, vil tiden vise. Hvis det skal lykkes, handler det om meget mere end en ændring af fag og skoleskema. Det handler om at bryde med frygten for at fejle, og lade elleverne udforske muligheder på egen hånd.