Metode
Fremtidsscenarie

Fremtidsscenarier er et stærkt værktøj, der giver håndgribelige indsigter i, hvordan idéer kan skabe udvikling og praksisændringer. Et fremtidsscenarie er en kort, sammenhængende historie, der tester, hvordan den umiddelbart interessante idé vil påvirke borgere, offentlige medarbejdere og andre berørte personers adfærd og oplevelser. På den måde hjælper fremtidsscenariet en projektgruppe med at vurdere, om deres idéer reelt er i stand til at realisere den effekt, som projektet skal skabe. Vores erfaring er, at dialogen og processen omkring et fremtidsscenarie i en projektgruppe i sig selv kan kvalificere idéer, og kan eksempelvis udføres i slutningen af en idéudviklingsworkshop. Metoden kan også bruges helt i starten af et projekt for at fokusere projektets antagelser.

 

SÅDAN GØR DU
1

Udvælg en idé, der skal udfoldes i et fremtidsscenarie. Det kan fx være en idé fra en brainstorm, om hvordan en given service skal se ud fremover.

2

Forbered følgende remedier til at lave fremtidsscenariet:

 

3

Print baggrunde - gerne tre scener der illustrerer tiden før-under-efter en service. Find billeder på internettet, der illustrerer de steder, hvor scenariet foregår. Billeder til baggrund kan fx være en park, et hjem, et bibliotek osv. print billederne min. A4 og sæt dem op ved siden af hinanden i den ønskede rækkefølge.

 

4

Scenarie deltagere: Print Scenarie Personer, skriv og tegn på dem, hvem de er. I kan også bruge billeder af workshoppens deltagere, hvis det giver mening. I kan bruge små post-it’s til citater.

 

5

Remedier: Skriv og tegn på bøjede papkort eller post-it’s, hvad der ellers indgår i scenariet. Fx telefoner, penge, publikationer, køretøjer